I Bonsi emmer af historisk autenticitet kombineret med moderne komfort.
Den imponerende Bonsi ejendom ligger på bakkerne med udsigt over Arno dalen.
Feriestedets historie og omgivelser
Godset blev bygget i det 1400 århundrede som en borg, der skulle forsvare den florentinske familie Bonsi della Ruota. Bonsi blev omdannet i det 17. århundrede til et kloster. I dag bor ejerne stadig i hovedbygningen I Bonsi - og godset kan besøges efter aftale.
I godsets kældre produceres i dag stadig olivenolie - Ekstrajomfru Olivenolie "I Bonsi", og desuden producerer godset en god rødvin - Chianti di Colli Fiorentini. Produktionen af vinen finder dog ikke sted på I Bonsi. Godset har ligeldes et dejligt poolområde med solterrasse.
Til lejlighederne hører en pool 8 x 10 m med tilhørende børnepool.
Desuden tilbyder I Bonsi også en dejlig morgenmadsbuffet hver morgen. I stedets skønne restaurant er de også begyndt at tilbyde frokoster og middage til aften, hvis der er minimum 6 gæster. (forudbestilling ved ankomst)
Der er trådløst internet i lejlighederne og ved swimmingpoolen.
Lejlighedernes indretning
Godset har flere bygninger grupperet omkring villaen, og i disse har man indrettet nogle rummelige lejligheder, som til trods for, at de er holdt i den oprindelige stil, alligevel byder på moderne faciliteter og komfortabel møblering. Hver lejlighed har sin egen, private terrasse. Lejlighederne ligger fordelt i området, og i det hele taget føles I jer ikke på et feriested. Her er meget høje træer, italiensk storhed fra en svunden tid og en helt speciel ro og stemning, som skal opleves.
Biocchi-huset er omgivet af en stor park og med sin egen private gårdsplads. Opdelt i to lejligheder, og bibeholdt sin oprindelige struktur med hvælvede lofter i stueetagen og bjælkelofter. I denne bygning ligger Giardino, Torrino og Pomaio.
Huset Cencio går tilbage til det 18. århundrede og var engang en del af klosteret. I Cencio er der tre lejligheder: Terreno, Loggia, Torre.
Området I bor i
Reggello i Toscana kombinerer natur, kultur og smagsoplevelser. Her finder du Vallombrosa-klosteret, Sammezzano-slottet og de dramatiske Balze-klipper. Byen byder på hyggelige trattoriaer med toscanske retter, vin og olivenolie samt lokale butikker og markeder til indkøb. En ideel destination for både afslapning, oplevelser og autentisk italiensk stemning, også ligger den kun 5 km fra Fattoria I Bonsi. Vil I gerne en dagstur til Firenze? Så har I fra Fattoria I Bonsi ca. 1 times kørsel hertil, hvor I kan opleve byens atmosfære, gamle bygninger og smage lækker mad. Et ophold på Fattoria I Bonsi kan både byde på ren afslapning, samtidig med I kan udforske små ukendte byer og store velkendte.